Tilbud til dig og din familie
Har du nogle udfordringer i livet, som du gerne vil snakke med en fagperson om?
Familiehuset kan hjælpe med råd og vejledning om forældreskab, børns trivsel, parforhold, at være enlig forælder, job/uddannelse, struktur i hverdagslivet, opvækst, barselsregler, forældremyndighed, kost, søvn og meget mere.
Familiehuset er sammensat af forskellige faggrupper, som hver især er med til at skabe de bedste forudsætninger for dig og din familie. Vi er uddannede sundhedsplejersker, familievejledere, socialrådgivere, fysioterapeuter, psykologer, job/uddannelsesvejledere og jordemødre.
Vi samarbejder med flere civile aktører.
Dygtige faggrupper står klar til at hjælpe dig
Hvis du vil høre nærmere om tilbuddet ovenfor, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 21 42 27 47 eller på mail familiehuset@varde.dk.
Du er også velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en snak i huset i åben rådgivning.