Bliv frivillig i Familiehuset

Har du lyst til at blive frivillig og gøre en forskel for familierne i Familiehuset?

bottom view people putting hands together

Familiehuset tilbyder

I Familiehuset vil vi gerne at frivillige bliver en naturlig del af nogle af vores aktiviteter.

  • Som frivillig vil du være med til at skabe gode oplevelser og netværk for børn og deres forældre
  • Du vil blive en del af et helt særligt fællesskab, hvor du vil være sammen med en ansat og andre frivillige.
  • Din primære opgave vil være at bidrage til den gode stemning og lave spændende og sjove aktiviteter med børnene og deres forældre. Vi ønsker endvidere, at du vil give en hånd ved praktiske opgaver her i huset, og evt. hjælpe til ved vores arrangementer.
  • Vi kan tilbyde dig behageligt arbejdsmiljø, samvær med andre frivillige og gode stunder med børn og familie

Hvordan bliver du frivillig i Familiehuset?

Hvis dette er noget for dig, og du er en stabil, erfaren og kærlig voksen, der har lyst og overskud til at være noget for vores familier og deres børn, så kontakt os endelig.

  • For at blive frivillig i Familiehuset kan du enten ringe eller skriv en mail til projektleder Karoline Overgaard på tlf 21339904 eller mail kaov@varde.dk.
  • Du er også velkommen til at ringe for at høre nærmere og komme og se huset, inden du beslutter dig for at blive frivillig - vi gir altid en kop kaffe.